Sven Henriksen
(1890-1935)
Sven Henriksen er en relativt ukendt men aldeles fremragende plakatkunstner, som havde en enkel og meget virkningsfuld, tyskinspireret stil. Han var den eneste af tegnerne i dansk plakatkunsts guldalder, der udelukkende specialiserede sig i plakatproduktion, og han blev en rutineret producent af meget smukke og iøjnefaldende plakater.
Hans produktion er kendetegnet ved et gennemgående meget højt niveau, og han lavede især reklame- og udstillingsplakater, ofte til Forum eller Industribygningen i København. Hos Dansk Plakatkunst er han bl.a. repræsenteret med plakaterne Hellesen (1930) og Person-Automobil Udstilling (1930).
Sven Henriksen døde på toppen af sin karriere efter et banalt uheld i sit atelier, hvor han han stak sig på et søm og efterfølgende døde af blodforgiftning. Det var før penicillinens tid.