Se Danmark med DSB (1936)

Historien bag plakaten

30'ernes svar på interrail

Datidens unge kvinde fik en tidstypisk identitet af tegneren Henry Thelander (1902-1986) som en sportslig og lys nordisk kvinde, som f.eks. på denne plakat fra 1936, hvor hun vinker ud af det åbne togvindue på vej ud i sommerlandet.

Egentlige ferierejser var forbeholdt en relativt lille del af den danske befolkning, som normalt valgte et badested som fast base, f.eks. Skagen, Løkken eller Fanø. Så det var helt i tidsånden, at DSB agiterede for man skulle Se Danmark og afholde ferien herhjemme, nærmest som en slags 30ernes svar på interrail, hvor et 8 dages turkort kostede 35 kroner, og 14 dage kostede 50 kroner.

Ferielivet blev først for alvor tilgængeligt for større befolkningsgrupper med Ferieloven af 1938, hvor ni dages ferie med løn blev indført. Få måneder senere strømmede danskerne ud af byernes sommervarme. Ud til badestrandenes sand og vand, ud i det fri for at opleve lyset og varmen.

Lillebæltsbroen indviedes året inden plakaten blev udsendt. Broen havde, udover en smal vejbane og en kombineret gang- og cykelsti, også to jernbanespor. Det var nu muligt at krydse bæltet hurtigere end nogensinde før i et af Statsbanernes nye og danskproducerede diesel-elektriske lyntog, som blev sat i drift mellem landsdelene samme dag, som broen blev indviet.

Med de nye lyntog kunne man gøre turen mellem København og Esbjerg hele 3 timer hurtigere end tidligere. Det var en ingeniørmæssig bedrift, der indvarslede moderne tider. Landet var herefter forbundet langt bedre og rejsetiden mellem landsdelene mærkbart reduceret.

Det var blevet nemmere at være turist i sit eget land.