Landsindsamlingen til vort luftværn (1916)

Historien bag plakaten

1. Verdenskrig på vingerne

En kreds af gode danske borgere og officersfruer iværksatte i 1916 Landsindsamlingen Til Vort Luftværn. Trods Danmarks neutralitet under 1. Verdenskrig (1914-18), så frygtede man at blive inddraget i krigshandlingerne, og mange støttede derfor tanken om at styrke luftforsvaret, der på dette tidspunkt kun rådede over enkelte fly og tilsvarende få piloter.

På Valdemar Andersens (1875-1928) smukke og enkle plakat i gråtoner ses en flyver mod den uendelige, grå himmel. Det er nok ikke det ønskede luftforsvar, den viser, men snarere fjendes bombefly, der truende kommer nærmere. Så burde det være åbenlyst for enhver, at her burde man stå sammen og støtte op om indsamlingen.

Flyvemaskinen var en relativt ny opfindelse, så i begyndelsen af krigen blev de krigsførende nationers fly mest brugt til observationer, men hurtigt fandt man ud af at kyle bomber i hovedet på hinanden, og det satte gang i et våbenkapløb på slagmarkerne mod syd. Russerne anvendte ombyggede passagerfly som stategiske bombemaskiner, der relativt uhindret bombede Tyskland fra luften. Men efterhånden udgjorde de tyske jagerfly en trussel mod bombeflyene, som i 1916 blev trukket ud af krigen. Et bevis på at det nyttede at have et luftværn.

Englænderne bombede fra begyndelsen af 1917 Ruhr distriktet i det vestlige Tyskland, og tyskerne bombede fra foråret 1917 London med deres Gotha bombefly, et stort tomotores biplan, der umiskendeligt ligner silhuetten på plakaten. Truslen fra luften var ikke langt borte.

Sammenlignet med 2. verdenskrigs systematiske tæppebombninger var den 1. Verdenskrigs luftbombardementer sporadiske nålestik. Vejret og teknikken udgjorde større problemer end fjendens luftforsvar.