Flyvestævne og Ildfest (1933)
Kunstner: Arne Ungermann
Plakat : A3
Politikens og Danske Flyveres enorme Flyvestævne og St. Hans Ildfest viste det seneste indenfor flyvning med den mest halsbrækkende luftakrobatik og fineste formations- og militærflyvning.
Størrelse:
Historien bag plakaten
Flyvestævne og St. Hans Ildfest
Politikens og Danske Flyveres enorme Flyvestævne og St. Hans Ildfest var noget ganske særligt og afholdtes under helt nye former, hvor piloternes modige leg i luften knyttedes sammen med midsommeraftenens fine stemning af poesi og romantik.
Stævnet viste det seneste indenfor flyvning med den mest halsbrækkende luftakrobatik og fineste formations- og militærflyvning. Publikum blev trakteret med faldskærmsudspring af bl.a. John Tranum og kunstflyvning i verdensklasse, altsammen til fordel for Danske Flyveres fond og Politikens feriekolonier.
Aftenens stemning er forvarslet på stævnets flotte plakat tegnet af Arne Ungermann (1902-81), hvor heksen på sin vej til bloksbjerg flyver i en vrimmel af flyvemaskiner i forskellig højde oplyst nedefra af aftenens kæmpestore Sct. Hans bål, der var stævnets naturlige vartegn.
Her kom oplevelserne i en lind strøm over københavnernes hoveder. Opvisningen med 30 danske flyvemaskiner kulminerede med aftenens clou, hvor 5 maskiner loopede på én gang, for første gang set i Danmark. Dette blev dog overgået af et trick, der kun har været vist en gang tidligere nogensinde, nemlig rygspin, hvor den - under egen længdeakse roterende pilot - trykkes ud af maskinen istedet for ind.
Aftenen afsluttedes med et gigantisk fyrværkeri.
Kunstneren
Arne Ungermann
Arne Ungermann er en af landets mest elskede bladtegnere og en kendt illustrator af klassiske børnebøger.
Læs mere