Chaplin som greve (1918)
Kunstner: Sven Brasch
Plakat : A3
Lillejuleaften 1918 havde to-akteren Chaplin som Greve premiere i World Cinema i København, og i juledagene var byens plakatsøjler prydet af Sven Brasch’s hidtil bedste linoleumsplakat med komikeren stående i hel figur.
Størrelse:
Historien bag plakaten
Chaplin på de bonede gulve
Lillejuleaften 1918 havde to-akteren Chaplin som Greve premiere i World Cinema i København, og i juledagene var byens plakatsøjler prydet af Sven Brasch’s hidtil bedste linoleumsplakat med komikeren stående i hel figur.
Charles Chaplin er på plakaten fremstillet som en nonchalant fyr med hænderne hvilende på sin karakterisktiske bambusstok. En filur ja. Men også en tænksom fyr. Hovedet på sned og det venstre øje lukket, mens et tungt sovekammerøjenlåg er gledet halvt ned for det højre. Og cigaretten tyder yderligere på et stykke dubiøst personage, der er ved at regne den ud og grubler på – ja, på hvad? På denne verdens dårskab i almindelighed. Og i særdeleshed som den udspiller sig i en Mutual-film, hvor Charlie fra en ydmyg skrædderforretning glider rask over de bonede gulve, da han fejlagtigt regnes for at være selve grev Broko!
Sven Brasch (1886-1970) fanger og fastfryser på sin fremragende plakat Charles Chaplin (1889-1977) i et punkt på karrierevejen, hvor den berømte vagabondfigur med sit godmodige og sentimentale sindelag endnu ikke er helt finpudset og rendyrket.
Kunstneren
Sven Brasch
Sven Brasch blev kaldt plakatens mester og tegnede omkring 500 plakater.
Læs mere