Lufthavnsløbet
frame
Lufthavnsløbet
frame
Lufthavnsløbet
frame
Lufthavnsløbet
frame
Lufthavnsløbet
frame
Lufthavnsløbet
frame
Lufthavnsløbet
frame
Lufthavnsløbet
frame
Lufthavnsløbet
frame
Lufthavnsløbet
frame
Lufthavnsløbet
frame
Lufthavnsløbet
frame
Lufthavnsløbet
frame
Lufthavnsløbet
frame
Lufthavnsløbet
frame
Lufthavnsløbet
frame
Lufthavnsløbet
frame

Lufthavnsløbet (1949)

Kunstner: Arne Ungermann

Plakat : A3

Plakat : 50x70 cm

Plakat : Original størrelse 62x86 cm

Lufthavnsløbet blev afviklet på 2-3 km lange rundbane på et stort areal bag startbanerne i Kastrup. Vognen på Arne Ungermanns hæsblæsende plakat er en Masarati sportsvogn med en tophastighed på 250 km/t.

KAN OGSÅ KØBES SOM STEELPOSTER >>

Størrelse:

Vælg ramme:

dkk 545,-

dkk 545,-

dkk 545,-

dkk 545,-

dkk 545,-

dkk 545,-

Vælg ramme:

dkk 790,-

dkk 790,-

dkk 790,-

dkk 790,-

dkk 790,-

dkk 790,-

dkk 395,-

Vælg ramme:

dkk 1.295,-

dkk 1.295,-

dkk 600,-

dkk 1.295,-

Historien bag plakaten

Med madkurv til racerløb

Det internationale motorløb Lufthavnsløbet blev arrangeret af dagbladet Politiken, og de to københavnske bilklubber Dansk Motor Klub og Automobil Sports Klubben i fællesskab.

Lufthavnsløbet blev afviklet på 2-3 km lange rundbane på et stort areal bag startbanerne i Kastrup, med mange kurver der appellerede til kørernes dygtighed. Vognen på Arne Ungermanns (1902-1981) hæsblæsende plakat er en Masarati sportsvogn med en tophastighed på 250 km/t. Der deltog flere af denne type i racerklassen, hvilket skabte stor spænding om denne klasse.

For publikum var det en heldagstur med madkurv i det fine septembervejr. Billetterne solgtes i ugerne op til løbet og kostede 5 kroner for voksne og 2 kroner for børn. Politiken opfordrede folk til at komme tidligt for at sikre sig en plads og tilskuerne strømmede til i et omfang, så Amagerbanen måtte indsætte alt disponibelt materiel for at afhjælpe presset og Københavns Sporveje lånte ekstra busser. De 40-50.000 publikummer stod i lag, og nogle kravlede op for at kunne se noget, bl.a. på en udrangeret tysk flyvemaskine fra Besættelsen, for at se de 85 kørere fra 7 europæiske lande, mens de drønede rundt mellem tyskertidens efterladte hangarer.

Det skabte sensation, da det få dage inden løbet blev offentliggjort, at en dansk Alfa Romeo ville deltage i den prestigefyldte racerklasse. Det var den kendte danske væddeløbekører Kaj Hansen, der kort forinden var blevet Danmarksmester i midgetklassen, der nu stillede op i racerklassen i en 2 liters Alfa Romeo. Vognen havde tidligere tilhørt ham selv, men ejedes nu af af den kendte jazzguitarist Svend Hauberg, der beredvilligt havde stillet den til rådighed for deltagelse i Lufthavnsløbet, så Danmark også kunne blive repræsenteret i den internationale racerklasse. Der var lagt op til forrygende dyst, der ellers kun sås ved store internationale løb, og alle håbede at Kaj Hansen ville kunne gøre sig gældende.

Men det blev aldrig rigtig spændende i racerklassen. For italieneren Lanza fik vrøvl med tændingen på sin Masarati, og blev aldrig nogen trussel pg.a. forsinkelsen. Franskmanden Deboit, der også kørte Masarati, kom slet ikke til start i pga. en funktionsfejl. Svenskeren Waldemar Stener var den eneste af Masaratikørerne, der forsøgte at tage kampen op, men han endte på en andenplads.

Vinder blev englænderen David Murray i sin grønne E.R.A. vogn, der med blændende kørsel og 200 km/t. på langsiderne, var urørlig i racerklassen og fuldkommen dominerede løbet.

 

Kunstneren

Arne Ungermann

Arne Ungermann er en af landets mest elskede bladtegnere og en kendt illustrator af klassiske børnebøger. 

Læs mere  

Relaterede plakater