Gas- og Elektricitets Udstilling (1926)
Kunstner: Sven Henriksen
Plakat : A3
På Sven Henriksens plakat for Gas og Elekstricitets Udstillingen 1926 ses Københavns tårne, kraner og en gasbeholder som silhouetter i den mørke vinternat.
En varm og lysende søjle af gas og elektricitet rejser sig over byen med byens våbenskjold tronende på toppen af lyskeglen.
Størrelse:
Historien bag plakaten
Køleskabs-revolutionen
Industribygningen på Vesterbrogade ved Rådhuspladsen i København udstillede i november 1926 det nyeste indenfor gas-og elektricitets hjælpemidler til hjemmet.
Plakatkunstneren Sven Henriksen (1890-1935) var fast leverandør til Industriforeningen, hvor han både var scenograf på mange af udstillingerne og tegnede plakaterne. På hans plakat for Gas og Elekstricitets Udstillingen 1926 ses Københavns tårne, kraner og en gasbeholder som silhouetter i den mørke vinternat, mens en varm og lysende søjle af gas og elektricitet rejser sig over byen, med byens våbenskjold tronende på toppen af lyskeglen.
Electrolux stod bag udstillingens virkelige sensation, nemlig et køleskab af mærker Frigidaire. Et nyt apparat, der ved hjælp af varme kunne fremstille kulde. Nyskabelsen var så stor, at modellen lagde navn til fællesbetegnelsen for alle tidlige køleskabe, som således blev kaldt - en Frigidaire.
Men de første køleskabe var så dyre, at de kun var forbeholdt de rigeste. På sigt blev de folkeeje og kom til at revolutionere husmoderens hverdag.